Sustain Week 2023: De bedste øjeblikke

Sustain Week 2023 i Holstebro blev en helt særlig uge. Her et kig på nogle af ugens inspirerende og tankevækkende højdepunkter.

4. september blev Sustain Week sat i gang i de unikke rammer i kultur- og produktionsfællesskabet Slagteriet i Holstebro. Det skete med oplæg fra kommunikationschef i Nestlé Danmark, Anna Rise, borgmester H.C. Østerby og direktør Nils Leseberg fra RWE Renewables

Missionen med Sustain Week var at tage et ryk på lokale virksomheders udfordringer med bæredygtighed:

 

Åbning ved borgmester H.C.Østerby, borgmester i Holstebro Kommune

Round table diskussion om fremtidens energi på mandagens store åbningsarrangement. På billedet ses blandt andet NIls Leseberg, CEO i RWE Renewables Denmark og kollegaen Jonas Karpantschow sammen med formanden for Erhverv og Turismeudvalget i Holstebro Kommune, Torben Gudiksen.

Anna Rise, kommunikationschef i Nestlé. Foto: Ole Mortensen.

 

Virksomhedsbesøg med ild, øffen og inspiration

Én ting er at snakke bæredygtighed – noget andet er at gøre det helt konkret. Med et tætpakket og varieret program, kom Sustain Weeks deltagere i dén grad på tur.

Affald er en ressource til nye produkter og ny business. Det var hovedbudskabet ved besøget hos Skave Nedbrydning.

Den vestjyske energirejse bød på besøg hos Maabjerg Energy Center, Herregården Ausumgård og ikke mindst et besøg ude på den mark, hvor Skovgaard Energy og Ørsted vil skabe et Power-to-X-anlæg.
Også Hestbjerg Økologi, Small Batch Distillers, BIRN, Loop Hub, Holstebro Kaserne, Nomi 4S åbnede op for Sustain Weeks deltagere.

 

Videoen herover: Fra temadagen om bæredygtig produktion. Her besøgte nogvle af deltagerne blandt andet produktionen på BIRN.

 

 

 

På besøg hos Skave Nedbrydning. Foto: Ole Mortensen

 

En energifyldt debat ved Clement Kjersgaard

Midt på ugen var der inviteret til paneldebat med Clement Kjersgaard.

Debatten var tilrettelagt og arrangeret i samarbejde med Vestjysk Bank.

Her blev nogle af pointerne fra ugens program samlet op i en livlig og engageret samtale mellem nogle af hovedpersonerne i Sustain Week 2023 samt lokale politikere og unge tilflyttere.

 

Se første af tre dele fra debatten herover.

Ambitiøse workshops på tværs af virksomheder

Den store mission med Sustain Week er at samle virksomheder og specialister om nogle af tidens store udfordringer i den grønne omstilling og finde praktiske løsninger på nogle af dem sammen. 

Som en ekstra positiv sideeffekt, har det vist sig, at der kommer en masse nye samarbejder ud af sådan et ugelangt arbejdsfællesskab. 

Det viste sig også ret hurtigt, at mange af deltagerne forlod ugen, men nye aftaler i kalenderen og nye opgaver, kunder eller forretningsmuligheder, som skal bearbejdes og fordøjes i den kommende tid.

Dag tre af Sustain Week er i gang. I dag gælder det en af de helt store udfordringer forude.

Workshop på Nørre Vosborg med fokus på fremtidens energi og forsyning. 

Uforglemmelige madoplevelser

Smagsløgene skulle også udfordres på bæredygtig vis under Sustain Week. En række lokale restauranter og caféer havde nemlig takket ja til at skabe madoplevelser for virksomheder, eksperter og samarbejdspartnere under ugen.

Menuen havde et bæredygtigt twist: Ingredienserne skulle nemlig være bæredygtige.

Derfor blev alt fra glade grise, skæve gulerødder og lokalt fanget fisk en del af Sustain Weeks serveringer.

En særlig tak sendes til AB Catering for at levere lokale råvarer fulde af smag. Og ikke mindst tak til Café Care, EKTE – Brasserie & Bar, Movino Holstebro, Restaurant JA Nørre Vosborg og Cafe Utopia for at tage imod udfordringen.

Foto herunder: Peter Husted/Foodjob Nordic og Ole Mortensen

Bæredygtig frokostbuffet tilberedt af Restaurant JA ved Sustain Weeks åbning. Foto: Ole Mortensen. 


Hvad så nu?

Sustain Week 23 sluttede officielt fredag d. 8. September, men ugen har lagt Iange spor ud i fremtiden. Nogle af sporene fører frem til Sustain Week 24 i uge 36 næste år. Andre rækker længere i form af nye projekter, som blev søsat under de mange workshops. 

Helt konkret bliver der nu udarbejdet rapporter med de konklusioner og løsninger, som kom frem på ugens workshops. Nogle af hovedkonklusionerne vil blive lagt frem her på siden i løbet af efteråret.

Sustain Week er etableret i samarbejde med Foodjob Nordic, Holstebro Udvikling og Holstebro Kommune.

Sustain Weeks programchef og idémanden bag Mads Clemmensen, Foodjob Nordic.