Om få uger sker der noget helt specielt i Holstebro, når Sustain Week skydes i gang. Her vil en række virksomheder arbejde intenst på at finde bæredygtige løsninger på nogle af de udfordringer, de står med.
Et af projekterne i Sustain Week er forvandlingen af de 86.000 kvadratmeter, der tidligere udgjorde sygehuset her i Holstebro.
Den første tanke med så central en beliggenhed vil måske være at bygge en hel masse nyt. Men her i projektet omkring Sygehusgrunden går man en anden vej: Ambitionen er i stedet for at bevare bygningerne. De skal transformeres til boliger, erhvervslokaler og kulturinstitutioner.
Direktøren for Sygehusgrunden ser frem til en uge, hvor en arbejdsgruppe af eksperter kommer til at fordybe sig i løsningerne.
– Det vi håber at få ud af Sustain Week er selvfølgelig både at få inspiration fra nogle af de bedste hjerner på det her område i Danmark. Men også at få nogle metoder og redskaber, som vi kan tage med og bruge igennem de næste 12-15 år, hvor vi skal udvikle det her byområde, siger Thomas Leerberg.
Læs den konkrete problemformulering i dette projekt lige her.