Efter en succesfuld start i 2023 er Sustain Week 2024 nu klar på affyringssrampen. En række casevirksomheder har afleveret deres udfordringer, og henover sommeren er projektlederne i gang med at lave analyser og interviews med udvalgte eksperter som forberedelse til uge 36, hvor Sustain Week afvikles.
Sustain Week er et koncept og en uge, der samler innovative virksomheder om at levere bæredygtige løsninger i praksis. Arbejdet er i fuld gang, og der er store forventninger til udkommet. Ikke mindst fra de virksomheder, som deltog i først eudgaven i 23.
“Vi fik overraskende projekter med os derfra, og vi har en lang liste af meget relevante leads, som helt klart tilskrives vores deltagelse i Sustainweek, ” forklarer Lars Jørgensen, CTO, og primus motor i støberivirksomheden BIRN’s deltagelse sidste år.
CTO Lars Jørgensen og støberivirksomheden deltog i Sustain Week 2023, hvor de sammen med en række inviterede specialister arbejde med genudnyttelse af brugt støberisand. Et arbejde, der i følge virksomheden åbnede en række nye muligheder.
BIRN er med igen med en ny case om genanvendelse af støbejern, lige som forsyningsvirksomheden Vestforsyning, som i år arbejder spildevand som ressource. Det samme gælder energivirksomheden Skovgaard Energy, som i år har involveret sig i hele to cases sammen med andre virksomheder og interessenter.
“Vi bruger konceptet til at få input til, hvordan vi får løst nogle af de knaster, som uundgåeligt opstår, når man sætter sig for at revolutionere energibranchen og ovenikøbet vil gøre det i Nordvestjylland,” fortæller Niels Erik Madsen, direktør i Skovgaard Energy.
Læs alle casebeskrivelserne ved Sustain Week 2024 her
Fremtidens grønne energiproduktion og projekterne i Nordvestjylland kommer til at fylde meget på programmet.
Derudover har Holstebro Struer Landboforening meldt sig med en meget aktuel case om fremtidens bæredygtige landbrugsproduktion og boligselskabet NordVestBO vil interessere sig for de unges ønsker til udbuddet af ungdomsboliger. Det sker på en workshop med ca. 100 unge studerende på Sygehusgrunden i Holstebro.
Nogle af konklusionerne fra Sustain Week 2024 vil blive publiceret i en evalueringsrapport senere på året.
Du kan finde nogle af konklusionerne fra Sustain Week 2023 her
Toprådgiveren Nana Bule er en af Danmarks største profiler inden for tech og ledelse. Hun er rådgiver for Goldmann Sachs, tidligere CEO i Microsoft Danmark & Island, og så er hun formand i regeringens NEKST-udvalg, som skal bane vejen for hurtig udrulning af vedvarende energi.
En nyskabelse ved Sustain Week 2024 er konferencen Sustainable Business Drivers i Musikteatret Holstebro mandag d. 2. september. Her kan deltagerne blandt andet møde direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, toprådgiveren og formanden for regeringens NEKST-udvalg, Nana Bule, som i øvrigt også er tidligere CEO i Microsoft Denmark.
Konferencen byder byder også på 4 spor, hvor deltagerne kan fordybe sig i et valgfrit emne.
Oplev stemningen og et blik på de spirende resultater fra Sustain Week 2023 i Holstebro.